Indlæser Begivenheder

HALDs SALONER arrangerer:

Hør om modstandsmanden Hans Heister, der sad til fange i Shellhuset under bombardementet – kombineret med fællessange

Komponist, musiker og forfatter Bodil Heister udgav 4. maj sin fars fortælling som modstandsmand i bogen Jeg tæller timerne.
Bogen er baseret på gamle båndoptagelser, hvor Hans Heister fortalte om sit modstandsarbejde og hverdagen under besættelsen. Efter Gestapos afhøringer havnede han øverst i fængselsgangen i Shellhuset indtil englænderne bombede bygningen.

En spændende aften med historiefortælling og sange – akkompagneret at Bodil på klaver.

 

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie.
Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge.
Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret pa
̊ hans erindringer og oplevelser un- der Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.

 

Bertel Haarder udtaler:

Dybt bevægende historie om en frihedskæmper, Hans Heister, der i næsten 40 år efter krigen stadig havde røde striber efter Gestapos piskeslag. Han kunne ikke holde tårerne tilbage, når han fortalte om krigen. Heldigvis skrev han erindringer, som hans datter, Bodil Heister, har bygget sin spændende bog på. Han blev reddet, takket være briternes succesrige – og tragiske – bombetogt mod Gestapos fængsel, Shellhuset, hvor modstandskæmperne på de øverste etager slap væk – men 86 børn og 10 lærere mistede livet, da nogle bomber ved en fejltagelse ramte den Franske Skole